Praktisk information
Firma Padel afholder hvert år to landsdækkende turneringer i padel udelukkende for erhvervsdrivende, hvor der dystes om store præmier. Hvert år samles flere private og offentlige virksomheder til nogle venskabelige padelkampe, hyggelige stunder og sjove netværksmøder. Turneringerne er opdelt i en divisionsstruktur for hver region i Danmark og er åben for alle spillere uanset køn, alder og niveau.
Forårsturneringen starter den 4. marts og forløber indtil den 31. maj 2024 og vi håber at I vil være med til at gøre det til en fantastisk padelturnering igen i år.
Dato & tid
4. marts - 31. maj 2024
Tilmeldingsfrist
26. februar 2024
Pris
4.800 kr. ex moms pr. hold inkl. baneleje, leje af padel bat & bolde
Præmier
1. Plads: 10.000 kr. værdi af præmier | 2. Plads: 5.000 kr. værdi af præmier
Velgørenhed
Vi donerer penge til Børnecancerfonden.
Pris & indhold
Prisen er 4.800 kr. ex moms per hold. Inklusiv i prisen er:
- 10 x Padelkampe af 1,5 time og 1 x eventuel finale
- Leje af indendørsbaner
- Leje af padel bats og bolde
- Præmier af en værdi på 15.000 kr.
- Goodiebags med lækre produkter
- God motion i hverdagen
- Mulighed for at netværke
- Donation til Børnecancerfonden
Holdkrav & forpligtelser
Turneringen er åben for alle spillere uanset køn, alder og niveau. Spillerlicens er ikke et krav, dog skal alle spillere være tilknyttet en virksomhed.
Hvert tilmeldt hold i Firma Padel skal bestå af minimum 2 spillere. Vi anbefaler dog 3-4 spillere pr. hold, så kampene kan gennemføres på de fastsatte kamptidspunkter, selvom der måtte opstå skader, sygdom eller andre afbud. En spiller må kun repræsentere ét hold.
Hvert hold skal udpege en holdkaptajn, som vil modtage officiel kommunikation angående turneringen. Det er samtidig holdkaptajnens ansvar at indberette kampresultater og kommunikere med modstanderholdet ved afbud/rykning af kampe.
Forårsturnering 2024
Forårsturneringen starter den 4. marts og forløber indtil den 31. maj 2024.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Turneringsform & niveau
Hvert tilmeldt hold vil blive inddelt efter region, og dernæst i et antal divisioner. Turneringen kører i divisioner á 6 hold og er opdelt i en divisionsstruktur for hver region i Danmark:
- København | PadelPadel CPH Cupra Arena
- Sjælland | We Are Padel Køge
- Sjælland | We Are Padel Ringsted
- Fyn | PadelPadel Odense
- Aarhus | PadelPadel Aarhus Lunar Arena
- Aalborg | PadelPadel Aalborg AL Bank Arena
Vi bestræber os på at alle får så lige og jævnbyrdige kampe som muligt. Hvert hold vælger deres eget niveau, som passer dem bedst. Til at vurdere niveauet har Firma Padel udarbejdet en oversigt over niveauerne.
Holdkampe & kamptidspunkter
En holdkamp spilles som doublekamp bedst ud af 3 sæt med “golden point”. Alle hold i hver division møder hinanden to gange og vil derfor spille 10 holdkampe. Padelbanerne er booket i 90 min pr. holdkamp.
Holdkampe & finaler er allerede planlagt og reserveret af Firma Padel. Holdkampene er fastlagt til at blive spillet mellem kl. 17:30 til 22:00 på hverdage (mandage, tirsdage, onsdage & torsdage).
Hvert tilmeldt hold får fremsendt et detaljeret kampprogram med tidspunkter og spillesteder, senest 1 uge før første holdkamp. Vi anbefaler at alle spillere læser de normale padelregler og turneringsbestemmelser inden første holdkamp.