Praktisk information
Firma Padel afholder hvert år to landsdækkende turneringer i padel udelukkende for erhvervsdrivende, hvor der dystes om store præmier. Hvert år samles flere private og offentlige virksomheder til nogle venskabelige padelkampe, hyggelige stunder og sjove netværksmøder. Turneringerne er åben for alle niveauer og er niveauinddelt ud fra ens geografiske placering.
Efterårsturneringen starter den 21. august og forløber indtil den 30. november 2023 og vi håber at I vil være med til at gøre det til en fantastisk padelturnering igen i år.
Dato & tid
21. august - 30. november 2023
Tilmeldingsfrist
14. august 2023
Pris
4.800 kr. ex moms pr. hold inkl. baneleje, leje af padel bat & bolde
Præmier
1. Plads: 3.600 kr. præmier | 2. Plads: 1.800 kr. præmier
Velgørenhed
Vi donerer 400 kr. pr. tilmeldt hold til Børnecancerfonden.
Pris og indhold
Prisen er 4.800 kr. ex moms per hold. Inklusiv i prisen er:
- 11 x Padelkampe af 1,5 time og 1 x eventuel finale
- Leje af indendørsbaner
- Leje af padel bats og bolde
- Præmier af en værdi på 5.400 kr.
- Goodiebags med lækre produkter
- God motion i hverdagen
- Mulighed for at netværke
- 400 kr. donation til Børnecancerfonden
Efterårsturneringen 2023
Efterårsturneringen starter den 21. august og forløber indtil den 30. november 2023.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Holdets krav
Turneringen er åben for alle spillere. Spillerlicens er ikke et krav, dog er det et krav at spillerne er tilknyttet en virksomhed.
Vi anbefaler at hvert tilmeldt hold består af 2-4 spillere pr. hold, for at sikre at kampene gennemføres på de fastsatte kamptidspunkter.
Holdets 3. og 4. spillere kan bruges hvis der måtte opstå skader og afbud undervejs. En spiller må kun repræsentere ét hold.
Hvert hold skal udpege en holdkaptajn, som vil modtage officiel kommunikation angående turneringen. Det er samtidig holdkaptajnens ansvar at indberette kampresultater.
Puljer og niveauinddeling
Turneringen kører i puljer á 12 hold fordelt geografisk mellem de 5 regioner:
- København | PadelPadel CPH Cupra Arena
- Sjælland | We Are Padel Køge
- Fyn | PadelPadel Odense
- Aarhus | PadelPadel Aarhus Lunar Arena
- Aalborg | PadelPadel Aalborg AL Bank Arena
Vi bestræber os på at alle får så lige og jævnbyrdige kampe som muligt. Hvert hold vælger deres eget niveau, som passer dem bedst. Til at vurdere niveauet har Firma Padel udarbejdet en oversigt over niveauerne.
Alle hold i hver pulje møder hinanden 1 gang, det vil sige 11 kampe pr. hold.
Kamptidspunkter
Alle puljekampe & finaler er allerede planlagt og reserveret af Firma Padel. Hvert hold får tilsendt detaljeret kampprogram med tidspunkter og sted for kampene senest 1 uge før første puljekamp.
Puljekampene er fastlagt til at blive spillet mellem kl. 18:00 og 22:00 på hverdage (mandag, tirsdag, onsdag & torsdag)
Banerne er lejet i 1,5 time pr. puljekamp og kampene spilles som doublekampe bedst af 3 sæt med “golden point”.
Vi anbefaler at alle spillere læser de normale padel regler og turneringsbestemmelser inden første puljekamp.